image image image image image image
Nicklas Bendtner har gået i den hårde fodboldskole. Eller på det fine akademi i Arsenal. Pludselig var han der. Næsten ud af ingenting, fordi han ikke havde taget den traditionelle danske vej, så vi kunne vænne os til ham undervejs.
Næh, for fuld hammer med to mål mod Spanien i sin debutkamp på U21-landsholdet som 18-årig. En EM-slutrunde med samme hold og ballade i gaden med sin facon. Kort tid efter var han på pletten igen med endnu et mål i en debut. På det rigtige landshold.

Nu er det som om, han har været her længe. Næsten en hel karriere. Næsten hele tiden. På forsiderne, sportssiderne og de kulørte sider. Og i fjernsynet. For Arsenal og Danmark. I de store kampe og med spektakulære mål. Vejen har ikke været let. Det er den stadig ikke. For han er endnu ung og helt sin egen.
Drukskandaler, charlatan i pink fodboldstøvler, damebedårer, smadrede biler og playboymanerer. I Nicklas Bendtners verden er regler til for at brydes, og det rimer ikke på dansk fodboldskole. Den har han så heller ikke gået i.
Nicklas Bendtner satsede det hele i udlandet. Vandt det meste af et kongerige - og en baronesse.

Læs mere...

Portrætbogen ANKLAGEREN – En sag for Stürup fører læseren gennem en række af de groveste kriminalsager herhjemme, set gennem en af vores mest erfarne anklagere, Anne Birgitte Stürup.

Stürup har specialiseret sig i sager om drab, voldtægter og misbrug af børn. Med flere end 100 nævningesager og 40 års virke bag sig giver hun læseren en dyb og sjælden indsigt i, hvordan hun som anklager giver ofrene mæle og gør det konkret for nævningerne og dommerne, hvilke konsekvenser forbrydelserne har for de involverede.

Nogle kalder Anne Birgitte Stürup for en barsk anklager. Hun bruger sin indignation som drivkraft, og hun opsøger som statsadvokatassessor hos statsadvokaten for København og Bornholm gerne sager, hvor hun tænker ’det her er for groft’.


Læs mere...






Jan Monrad, der sidste år debutterede som tegner med den morsomme og anmelderroste bog, Pølsesnak, fortsætter med at overraske. D. 31. marts udsender den gamle underholder, der i år kan fejre sit 40 års jubilæum, nemlig en herlig feel-good rejsebog med titlen "Dejlige destinationer".   Læs mere...




TØSETUR er 296 sider hæsblæsende, hovedrystende, intrigant, sjov og spændende roman i den såkaldte chic- lit genre.

TØSETUR er tænkt som en god historie til travle kvinder, der lige kan nå at læse et par sider i toget, bussen eller i sengen, før en ny dag begynder med lange lister af gøremål på arbejde og derhjemme.

TØSETUR er Rikke Franch´s kommentar til den stræben efter det korrekte liv, der har sneget sig helt op på vores spiseborde og ned i vores skraldespande. Hvis vi bare spiser nok økologiske gulerødder og lærer vores børn at holde af samme, sorterer vores affald og drikker tilstrækkeligt antal kopper fair trade kaffe, skal det hele nok gå.
Så ved vi nemlig, at vi hører til blandt de gode mennesker, og det bestyrker eksperterne i bl.a. livstil og opdragelse os i, hele tiden. Men under den perfekte facade lurer virkeligheden. Intrigerne, misundelsen, kidnapning og måske endda et mord iblandet den gode, kvindelige intuition.

TØSETUR er bare årets TØSEBOG. Læs mere...





Giftes med farmand lyder en gammel og tiltænkt hyggelig popslager. For tennisspilleren Caroline Wozniacki er det virkelighed i den forstand, at hun nærmest tilbringer mere tid sammen med sin far Piotr Wozniacki end han gør med sin kone og Carolines mor, Anna.
Fra Caroline var 12 år har hun sammen med far rejst verden rundt. Som 19-årig på farten mere end halvdelen af året på farten i den karriere, der er gået med lynets fart fra åbenlyst tennistalent til verdensstjerne. I efteråret kulminerede karrieren, da Caroline nåede finalen i Grand Slam-turneringen US Open. Et eventyrligt og smilende gennembrud, der gav hende kælenavnet Miss Sunshine.
Det er også titlen på denne bog, der fortæller historien om en far, der som Carolines træner og coach udfordrede alt og alle i sine omgivelser. Trænede og pressede sin datter til at forfølge drømmen, selv om både han og hun hele vejen igennem har insisteret på den lystbetonede vilje fra Caroline selv.

Læs mere...





Jeg tager resolut kniven ud af hånden på hende og kyler den ind i køkkenet. Strammer mit greb om hendes håndled og trækker hende ind i badeværelset. Jeg vil ikke have, at børnene skal se, hvad der foregår.

Arek Onyszko er både en af de mest kontroversielle og mest succesfulde udenlandske udøvere i professionel fodbold i Danmark. Som den første udlænding nogensinde blev Onyszko kåret som årets pokalfighter i 2000. Samme år blev han udnævnt til den bedste målmand i Super-ligaen og siden da er det blevet til et hav af anerkendelser. Dette er hans kompromisløst ærlige beretning.


Læs mere...