NYHED
klik på billedet og læs den flotte anmeldelse

Hvad nu HVIS …
Er en vigtig bog om det ubærlige svigt overfor en pige, som ikke forstod, hvorfor ingen så, hvad hun var udsat for, og ingen spurgte, hvordan har du det?
Maja er i dag 24 år.
I næsten fem år – fra hun var ti til hun var 15 - blev Maja misbrugt seksuelt af sin stedfar.
Siden har mange spørgsmål plaget hende:
-
Hvad nu hvis jeg havde turdet sige nej fra begyndelsen?
-
Hvis jeg havde fortalt det til en voksen?
-
Hvis jeg ikke havde skjult det, når han forgreb sig på mig?
-
Hvis nogen havde set, eller havde villet se, hvad der skete?
Hvad nu HVIS ... er Majas egen fortælling om overgrebene, afsløringen, anholdelsen, retssagen – og hvad det alt sammen gjorde ved hendes og hele familiens liv. Samtidig er det beretningen om hendes kamp for at komme videre i livet på trods af de store ar, som oplevelserne efterlod.
Bogen fortæller om livet i den lille by, som ingenting så, efterskolen på landet og veninden, der var der hele vejen, ”flugten” til storbyen og familien der hjalp midt i ensomheden, tomheden der blev til druk og sex uden kærlighed og kæresten, der blev på trods af alle odds.
Bogen indeholder - ud over Majas beretning om livet før, under og efter overgrebene - en QR-kode med 20 minutters lydfil af Maja i samtale med stedfaren lige inden politiet arresterer ham.
Maja fik det fortalt til sidst og hendes budskab med bogen er:
Søg hjælp – det nytter.
Og til de voksne: Tro på hvad I ser og reager derefter.